Opstart efter sommerferien

Så starter vi op til FDF!

Efter en lang sommerferie og en dejlig sommerlejr på Houborg, er vi nu klar til at starte de ugentlige møder i FDF Odense 2. Dyrup.

Vi mødes torsdag d. 24. august kl. 18.30 ved bålpladsen. Først til en kort friluftsgudstjeneste (hvis vejret er til det). Bagefter bliver klasserne fordelt og der vil være forældreinformationer. Vi slutter alle af sammen udenfor.

Husk FDF-skjorten hvis du har en.

Vi vil gerne være flere, så tag dine venner med. Og hvis du har en lillebror eller lillesøster, der bliver 5 eller 6 år, kan vedkommende i år starte som pusling i kredsen. Puslingene holder møde hver torsdag fra 17.30 – 19.00. Altid uden for.

For tumlinge, pilte, væbnere og seniorvæbnere er der faste ugentlige møder torsdage kl. 18.30 – 20.00 i kirkens kælder og pavillonen.
Se mere til programmet i vores blad ”På Sporet” og på kredsens hjemmeside FDF.dk/dyrup. Du kan også følge os på facebook og instagram.

På glædeligt gensyn i FDF!

Skriv en kommentar