Klik på en af boksene nedenfor, for at se program og kontaktinformation på den enkelte klasse.
En FDF-kreds består af en række klasser, et lederråd og en bestyrelse. Du kan se her, hvor du kan være med:
Puslinge: 5 år – 0. klasse
Tumlinge: 1.-2. klasse
Pilte: 3.-4. klasse
Væbnere: 5.-6. klasse
Seniorvæbnere: 7.-8. klasse
Seniorer: 15-17 år
Mødetidspunkt og aktiviteter
I FDF Odense 2 Dyrup holder vi torsdagsmøder i tidsrummet fra kl. 18.30-20.00, hvor alle kredsens medlemmer møder op i deres respektive klasser. Puslingene, de yngste, møder dog lidt før, nemlig 18.00 – 19.15. Her samles børn, unge og voksne ledere hver uge for at prøve kræfter med nye og spændende aktiviteter. Om du er mest til madlavning over bål, teambuilding, vandreture, pionering, teaterspil, håndarbejde eller førstehjælp, så er der noget for enhver smag – det er kun fantasien, der sætter grænser! Nogle gange har vi også fællesmøder i kredsen, hvor børn og unge på tværs af de forskellige klasser og årgange mødes til et væld af sjove lege og kreative aktiviteter. Vi holder også regelmæssigt såkaldte buffet-møder, hvor man har mulighed for at melde sig på forskellige hold eller grupper, der varierer fra gang til gang. På den måde er der altid et bredt spektrum af aktiviteter at vælge imellem, og der vil altid være noget sjovt at lave til FDF!
Mødelokaler
Møderne holdes i kælderen v/ Dyrup Kirke, Tranehøjen 1, 5250 Odense SV.